Far anklaget for vold mod søn

Den 9. april blev en far frifundet i en voldssag mod sin egen søn. Han skulle angiveligt have slået sin søn i halsen og på knæet. 

Skrevet af Tobias Jeggesen  

Billedet er genereret af Ideogram.ai 

Den lille retssal er næsten fuld. Klokken er lidt i ni. Far sidder sammen med sin advokat. Hans kropssprog udstråler ikke umiddelbart en, som er anklaget for vold mod sin søn. Han stryger sit skæg langsomt og fattet. Han virker ikke alt for påvirket af situationen. Dommeren kommer ind ad døren. Alle rejser sig. Sagen om voldsepisoden mellem far og søn går i gang. 

Hyggeaften tog en drejning 

Den 22. marts 2022 havde en søn været på besøg hos sin far, men i stedet for en hyggeaften, endte det med, at sønnen tog hjem. Far gik senere ud for at ryge, men hans cigaretter var væk. Det måtte være sønnens værk. Derfor gik faren hjem til sin ekskone, hvor sønnen var, for at konfrontere ham. Hvad der derefter skete, er der forskellige udsagn om. 

Anklageren tænder skærmene i retssalen. De viser en 16-årig dreng iført et joggingsæt, med hætten trukket godt ned over hovedet. Drengen på skærmen forklarer at hans far har slået og sparket ham 30 til 40 gange, siden han var seks år. Den aften slog hans far ham på halsen og knæet. 

Forvrænget verdensbillede 

Nu er det fars tur i vidneskranken. Han starter med at fortælle om sin søn. Sønnen er en meget udfordret dreng. Han lider af ADHD, TS+ (Tourette plus) og autisme. Han er spontan, fysisk udadreagerende og har historik for at lyve og hævne sig på folk. Han truede engang hans egen mor med en kniv, og så har han ofte slået sin yngre bror. I de situationer har far fjernet søn fra lillebror. Det må være de 30 – 40 gange, han har tolket som vold, mener far. 

Selve “voldsepisoden” var ifølge far hurtigt overstået. Han gik ind for at konfronterer sin søn. Sønnen gemte sig på toilettet. Far pressede toiletdøren op mens han højlydt skældte sin søn ud. Han indrømmer, at han måske har virket truende men fastholder, at han ikke har slået sin søn. Sønnen løb derefter ind på soveværelset, hvor han sparkede ud efter sin far, for at få ham væk. Her ramte far måske søn på knæet, men det har været for at undgå at blive sparket. Han kunne slet ikke have slået sønnen, fortæller far. Han kunne ikke komme til, med den position som sønnen lå i på sengen.  

Efter episoden tog far hjem. Mor havde ringet til politiet, så de dukkede op hjemme hos faren. De udspurgte ham og tjekkede hans knoer for at kigge efter mærker, men fandt ingen grund til at oprette en kriminalsag.  

Mærkværdig hævelse 

Nu kommer mor ind på vidneskranken. Hun fortæller kort, at det er rigtigt, at sønnen har problemer og ser verden anderledes end andre. Mor så ikke far slå søn. Men der var meget larm i huset den aften. Mor tror på sin søn, for han plejer ikke at græde, og det gjorde han den aften. Hun siger også, at han blev hævet på højre kind umiddelbart efter farens besøg. Hævelsen var stadig tydelig dagen efter. Men sønnen sagde jo, at han blev slået på halsen.  

Uskyldig til det modsatte er bevist 

Det tager dommeren 30 minutter at nå til en afgørelse. Far frifindes for anklage. Dommeren har ikke fundet det sikkert, at far har udøvet vold. Det er i høj grad på grund af sønnens mentale udfordringer og hans historik for at lyve og hævne sig. Derudover lægger dommeren vægt på politiets vurdering på selve aftenen og så er det mærkværdigt, at mor havde bemærket hævelse på højre kind, når sønnen hævdede, at far havde slået ham på halsen.  

Egå Gymnasiums akademiske sensation: Det handler om kompetencer fremfor konkurrencen 

Egå Gymnasium deltager i år med et rekordhøjt antal elever ved semifinalen i Unge Forskere-konkurrencen. Men resultaterne er ikke det vigtigste.

– Af Tobias Jeggesen

29 elever fra Egå Gymnasium tog mandag afsted til den første ud af fem semifinaler

Mandag morgen er en hård morgen for de fleste. Det er svært at komme ud sengen, fordi en ny uge starter. Lige netop den her mandag morgen er meget mørk og kold. Vinden bider, og dens susen overdøver alt andet. Det spæde lys fra lygterne på Egå Gymnasiums parkeringsplads lyser ned på de 29 elever, som lige er mødt ind. Deres skoledag starter i dag 05:45, for de skal på tur til Danfoss Universe i Nordborg. Semifinalen i Unge Forskere-konkurrencen venter.  

FAKTABOKS: Unge Forskere:
  • Unge Forskere er Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence.
  • Konkurrencen er delt op i to grupper; folkeskolen og ungdomsuddannelserne.
  • Eleverne skal præsentere et selvvalgt produkt indenfor en ud af tre mulige kategorier; Life Science, Physical Science eller Technology.
  • Elever fra hele landet sender deres projekter ind, men kun 100 går videre til en af de fem semifinaler, hvor sammenlagt 50 projekter går videre til de samlede finaler.
  • Man kan vinde præmier for sammenlagt 300.000 kr., deltagelse til EM, VM og mange andre store sponsorgaver.

Historisk resultat 

Egå Gymnasium har deltaget i konkurrencen siden 2010. To gange har elever fra Egå Gymnasium vundet hele konkurrencen, og flere gange har de haft elever, som har vundet de enkelte kategorier. I år deltager Egå med 31 projekter ud af de 100 projekter, der er gået videre i semifinalen. Det er det højeste antal samlede projekter i en semifinale fra den samme skole. Nogensinde. Det er dog bare ikke det, det handler om for Pia Møller Jensen. 

“Konkurrencen er fuldstændig ligegyldig. Det handler om at eleverne vokser.” 

Forberedelsen 

På mange skoler er det enkelte elever, der tilmelder sig konkurrencen, og oftest er det frivilligt. På Egå Gymnasium har man en anderledes tilgang til konkurrencen. De deltager nemlig med hele klasser. Hvis du spørger Pia Møller Jensen, som er gymnasielærer på Egå Gymnasium, giver det god mening for klasserne at bruge tid, energi og fordybelsestimer på konkurrencen; 

“Selvfølgelig er der da noget træning, som de så ikke får i matematik, men på den lange bane er det vores erfaring, at det så langt opvejes, af det de får med fra konkurrencen” 

Science-klasserne på Egå Gymnasium har siden slut-december forberedt sig. Tidligere elever, som selv har deltaget i konkurrencen, kommer forbi skolen og fortæller om alle op- og nedturene samt processen forbundet med konkurrencen. Derefter går forberedelserne rigtigt i gang. Eleverne laver persontypetest, brainstormer og præsenterer deres ideer for hinanden, og endeligt danner de grupper til konkurrencen baseret på deres fælles faglige interesser. 

Eleverne arbejder hårdt, for at få gjort deres stande klar, til at juryen kommer forbi

Fagligt foran  

Det vigtigste er ifølge Pia, at eleverne får en masse brugbare kompetencer med hjem fra konkurrencen. De lærer at skrive rapport, dokumentere eksperimentelt arbejde og arbejde selvstændigt med et selvvalgt projekt. Desuden bliver de også bedre til at samarbejde samt overholde deadlines og formkrav. 

Særligt evnen til at takle op- og nedture nævner Pia som særligt vigtig. Carl Jentzsch Seeberg og hans gruppe, som er elever på Egå Gymnasium, ved udmærket godt, hvad de får ud af at deltage i konkurrencen. 

“Vi har lært opskriften på, hvordan vi når vores mål. Og så er vi bare kommet fagligt foran de andre klasser på skolen.”  

Carl (tv.) hans gruppe har lavet et projekt om PFAS i tekstil

Og der er noget om det. For konkurrencens påvirkning på eleverne viser sig i klassernes karaktergennemsnit. Inden deltagelsen i Unge Forskere, ligger deres karakterer på gennemsnit med resten af skolens klasser, efter deltagelsen stiger deres karakterer markant. Pia understreger udviklingen ved at fortælle om de klasser som har deltaget alle tre år i Unge Forskere. 

“Tre gange har vi haft klasser med i Unge Forskere alle tre år i deres gymnasietid. Første klasse, som deltog i Unge Forskere alle tre år, gik ud med det højeste karaktersnit i Egå Gymnasiums historie. Anden gang det skete, slog klassen den tidligere karakterrekord og tredje gang, samme historie.” 

Unge Forskere-konkurrencen har altså en direkte påvirkning på elevernes karakter. 

Resultatet er ligegyldigt 

Efter en lang dag, hvor eleverne har skulle forklare og forsvare deres projekter, er gruppen fra Egå Gymnasium på vej hjem. Nu venter blot finalerne i april, og dagen er ifølge Pia godkendt. 

“Fire ud af tolv grupper er ganske udmærket, men resultatet er ligegyldigt. Det vigtigste er, at eleverne har haft en god dag med gode oplevelser.” 

Carl Jentzsch Seebergs sidder bagerst i den fyldte bus, og stirrer tomt ud i luften. Hans gruppe gik desværre ikke videre til finalen, men han tager derfra med en positiv oplevelse i rygsækken og blod på tanden.  

“Det har været fedt at stå for sit eget projekt og blive taget seriøst af voksne mennesker. Vi må bare komme tilbage næste år med en endnu bedre ide!”